Tag-arkiv: kakao

Mudcake muffins

Mudcake er en form for chokoladekage, som bare ikke er til at modstå. Den er en smugle mere klæ end almindelig chokoladekage, men slet ikke klistret. Den indeholder også en smugle kaffe, som dog slet ikke kan smages, men absolut ikke bør undværes, da det giver et ekstra pift til kagerne.

Den opskrift som jeg bruger indeholder selvhævende mel. Det kan vist købes færdigt, men jeg laver det selv ved at blande:
430 g mel
5 tsk bagepulver
1½ tsk fint salt

Denne potion er større end der skal bruges, men selvhævende mel bruges i mange opskrifter, så derfor er det altid rart at have en noget liggende.

Til ca. 20 alm. muffins lyder opskriften:

130 g chokolade (gerne så mørkt som muligt)
130 g Smør
2 tsk nescafé
95 ml vand
75 g mel
75 g selvhævende mel
30 g kakao
1/4 tsk natron
300 g rørsukker
2 æg
70 ml kærnemælk
5 tsk olie (smagsløs)

Kom Chokolade, vand, smør og nescafé i en gryde, og smelt det over svag varme. Det skal ikke koge, bare smeltes. Det kan gøres over vandbad hvis man er mere tryg ved det. Rør godt i det så så det bliver en nogle lunde ensformig masse.

Sigt det selvhævende mel, kakao, mel og natron i en skål, og bland sukkeret i og rør det hele godt sammen.

I en anden skål piskes æg, olie og kærnemælk sammen med en gaffel.

Alle tre blandinger røres nu sammen forsigtigt, det må ikke piskes. Jeg bruger normalt en dejskraber til at vende det hele sammen med.

Dejen kommes i muffinsformene, og bages ved 160 grader varmluft midt i ovnen. Kagerne skal have 10-15 minutter alt efter størrelsen, bare husk aldrig at åbne ovenen de første 5 minutter, da kagerne ellers falder sammen.


Skriv en kommentar

Gemt i Mufiins/cupcakes, Opskrifter