Forfatter: Michael Morpurgo
Udgivelsesår: 2012 (1982)
Forlag: Peoples Press
Original titel: War horse
Sideantal: e-bog

Min rating af bogen:

Om bogen:

Saxo skriver: En stærk historie om ægte venskab i en umenneskelig krig - Første Verdenskrig. Den engelske krigshest, Joey, er bogens fortæller, og hans blik på krigen afslører det uforståelige i menneskenes vold. På alle sider kæmper folk mod hinanden, selvom de dybest set er ens. Midt i den rædselsvækkende dramatik forsøger Joeys første ejer, drengen Albert, at finde sin hest igen, efter at krigen har tvunget dem fra hinanden i flere år. Sammen trodser de national forskellighed og krigens vold og meningsløshed for venskabets skyld.

Bogen handler om teenageren Albert og hans flotte racehest Joey, som Alberts far køber i en branderts stolthed, selvom det var i helt andre ærinder han var på markedet. Albert træner Joey op til at hjælpe til på gården, og det viser sig hurtigt at han har fat i en helt speciel hest i Joey. Drengen og hesten bliver hurtigt venner, og da 2. verdens krig kommer til England og Alberts far mangler penge, sælger han Joey til den engelske hær. Trods Alberts forsøg på at lyve sig ældre for at følge sin hest i artilleriets rækker, lykkes det ikke. Han lover hesten, at når han bliver 17 år vil han melde sig til krigen, for at finde ham igen. Således drager Hesten Joey i krig. Han finder hurtigt en god ven i hesten Topthorn, og de to klarer sig igennem mange udfordringer.
I krigens slutning finder Joey og Albert sammen igen, og efter de sidste forhindringer lykkeligt genforenet.

Bogen er skrevet i jeg-form, hvor det er hesten Joey der er fortælleren. Jeg skulle lige vænne mig til denne form, men det er bestemt ikke en ulempe for bogen, bare en anden oplevelse. Historien er en sød fortælling og stærkt venskab, krig, kærlighed, død, tab fortalt gennem en hest oplevelser, og det fungere godt. Grunden til at jeg kun giver 4 fordelingshatte er, at jeg ikke kan lade være med at drage min oplevelse af filmen med ind i min vurdering. Filmen er bestemt ikke positiv for bogen, men dette kan du læse lidt om her nedenfor.

Bogen kontra filmen: Det er altid spændende at se litteraturen blive omdannet til lærred, og Steven Spielberg har gjort et godt forsøg med filmatiseringen af denne bog. Historien genkendes af eventuelle fans og dem der har læst bogen, og er ændret tilstrækkelig til, at publikum der ikke kender historien også kan følge historien. Jeg har flere steder læst, at filmen er baseret på ”børnebogen” War Horse, men filmen er bestemt ikke for børn, og heller ikke for folk der holder af dyr. Der er så mange frygtelige scener hvor hestene lider smerteligt, at selvom jeg ikke er ”heste-pige” og aldrig har brudt mig synderligt om dyret, så fik jeg det dårligt af at se deres lidelser. Så igen, et godt forsøg, men måske bogen har det bedre med bare at være bog. Det er som om at det ikke helt fungere med en krigsfilm set fra en hests vinkel, og der er meget fokus på krigens rædsler istedet for historien mellem to venner. Omvendt er forholdet mellem Joey og Albert, og Joey og Topthorn ikke rigtig skitseret som beskrevet i bogen, så hestenes forhold virker lettere overfladisk trods det meget stærke bånd i mellem dem i bogen, og forholdet mellem Joey og Albert minder mere om et kærlighedsforhold og ikke et dybt venskab som bogen formår at fremstille det.
Meget lang film med et lille indhold, som efter min mening ikke giver bogen den værdighed den fortjener, selvom Steven Spielberg har formået at gøre en 144 siders “kort” børnebog til en 2½ times lang voksenfilm!

Forfatter: P.C. og Kristin Cast
Udgivelsesår: 2009
Forlag: Betrayed
Original titel: Sideantal: 305
Del af Serie: Nattens Hus # 2

Min rating af bogen:

Om bogen:

Fra bogens Bagside: Zoey er blevet leder af Mørkets Døtre efter Afrodites fatale Fuldmånerite. Hun er ved at falde godt til i Nattens Hus og hun er blevet kæreste med den høje, flotte Eric, men er også tiltrukket af sin ekskæreste Jonathan, som hun har præget ved at drikke hans blod. Men døde ynglinge viser sig som genfærd og flere af Zoeys gamle venner begynder at forsvinde, og alt tyder på at det er vampyrer som står bag. Da Jonathan også forsvinder tager Zoey affære, men må indse at hun har svært ved at skelne mellem venner og fjender …

Anden del af serien rummer ligeså mange teenageintriger, Vampyr/menneske dilemmaer og dramaer som første del af serien lagde op til. Zoey, som stadig er leder af “Mørkets Døtre” efter Afrodite, står overfor livstruende udfordringer, og antallet af uforklarlige hændelser bliver flere og flere. Og oven i det hele er der trekantsdramaet mellem hende, kæresten Eric og ekskæresten Jonathan.
Det er ikke alle der klare forvandlingen fra menneske til vampyr, og det sker at en elev dør undervejs. Men er de nu også døde de elever som ikke kommer hele vejen igennem? Zoey møder nogle af disse halv-levende blodtørstige formodede døde vampyrelever, samtidig med at flere og flere af hendes “gamle” venner forsvinder eller bliver fundet myrdede. Så da Jonathan også forsvinder er Zoey nødt til at gribe ind.
Fængslende og sød historie igen, selvom der ikke sker så meget i hver bog, men den bygger op til endnu mere drama i næste nummer af serien.

Forfatter: Jussi Adler-Olsen
Udgivelsesår: 2003
Forlag: Politikkens forlag
Original titel: Og hun takkede Guderne
Genre: Thriller
Sideantal: 605

Min rating af bogen:

Om bogen:

Jussiadlerolsen.dk skriver: Den velhavende, kyniske forretningsmand Peter de Boer er specialist i at ødelægge firmaer på bestilling. Han ansætter den eksotiske Nicky Landsaat som marketing-trainee i sin virksomhed, og snart drager han stor nytte af den ambitiøse kvinde. Da den irakiske efterretningstjeneste beder Peter de Boer om at knuse en stor vestlig koncern, bliver han sat i et voldsomt dilemma; men da han bliver truet med afsløring af sin gådefulde fortid, føler han sig tvunget til at tage opgaven. Og så er Peter de Boer og Nicky Landsaat pludselig hvirvlet ind i et dødsensfarligt spil om en hidtil ukendt form for terrorisme.

Første bog jeg har læst, som kun har kunne få tre fordelingshatte af mig!! Jeg er stor fan af Jussi Adler-Olsen, og hans serie om afd. Q og Carl Mørck er en af mine farvoritter, men denne bog, som er forfatterens anden udgivelse, kan jeg bare slet ikke forholde mig til. Historien og plottet er egentlig fint nok, men bogen er så ufattelig lang og langtrukken, at jeg gang på gang mistede fæste, og måtte flere sider tilbage for at fange pointen i det jeg lige havde læst. Dog må jeg give Adler-Olsen at han har gjort sig noget af et reserch-arbejde! Der er et stort spind af autentiske begivenheder, som alle er veldokumenterede bagest i bogen.
Denne thriller rummer også et tvist om dukunens forbandelse, et indonesisk sagn og sommerfuglens betydning for den ældste datter i familien, som faktisk er meget spændende, og en anderledes vinkel som pynter på historien.
Endnu en stjerne skal Jussi dog have i hans personskildring, der som altid er fantastisk. Selvom man ikke er i tvivl om hvem der er de gode, og hvem der er de onde, så rummer alle karakterende forskellige sider. Især hovedpersonen Peter de Boer og Nicky Landsaat viser menneskets alsidighed.

Forfatter: Camilla Läckberg
Udgivelsesår: 2011
Forlag: People´s Press
Original titel: Fyrvaktaren
Sideantal: 403
del af serie: Fjällbackaserien # 7

Min rating af bogen:

Om bogen:

Det siges, at de døde hjemsøger Gråskär, en lille ø ud for Fjällbacka. I folkemunde kaldes øen for Spøgelsesøen og har altid været omgærdet af dunkle rygter og forbundet med mysterier. Det kan man ikke sige om Mats Sverin, kommunens økonomiansvarlige. Han er umiddelbart et helt igennem venligt og vellidt menneske uden noget at skjule. Men da han pludselig findes myrdet i sin lejlighed, skudt gennem baghovedet, begynder Patrik Hedström og resten afTanumshede Politi at kortlægge Mats? liv. Og det viser sig at rummeflere mysterier: Hvorfor forlod han sit arbejde på krisecenteret i Göteborg over hals og hoved for at flytte til sin barndoms Fjällbacka? Hvad var det, han vidste om projektet med at genopbygge det gamle badehotel? Og er det blot et tilfælde, at Mats? ungdomskærlighed Annie er vendt tilbage? Annie og hendes søn er flyttet ind i Fyret på Spøgelsesøen, hvor hendes familie har boet gennem flere generationer. Dér, hvor de døde taler.

Efter at været blevet efterladt med noget af en cliffhanger i Havfruen (nr 6), så var det en forløsning at komme videre i historien om Erica, Patrik og livet i Fjällbacka. Syvende del af serien stemmer fint overens med de foregående, og endnu engang overrasker Läckberg med et nyt plot, og en ny vinkling af også dagligdagens små forhindringer. Ud over den klassiske mystiske gåde der skal løses, så rummer denne bog også en skildingen af især mødres forhold til deres børn. Alt fra glæden ved at vente dem, til frygten for at miste dem og sorgen ved at gøre det, bliver skildret gennem tiden på en gribende og tragisk måde. Som altid er det en fornøjelse at læse en bog af Läckberg, men jeg må indrømme at jeg gerne så en smugle udvikling. Man er på ingen måde i tvivl om, at Läckberg har fantasien og evnen til at stikke en god krimi sammen, men jeg savner lidt mere nerve, lidt mere rå virkelighed! men igen på den anden side, så er det udskyldige i läckbergs krimier jo også det jeg godt kan lide ved dem, det at der faktisk ikke hersker egentlig ondskab, så måske er det bare et sceneskift fra Fjällbacka jeg efterlyser, selvom jeg ville savne de mange personer som jeg nu efterhånden kender temmelig godt. vi må se hvad der sker i 8. del når jeg får købt den hjem.

Forfatter: Jussi Adler-Olsen
Udgivelsesår: 2007
Forlag: Politikkens forlag
Original titel: Kvinden i Buret
Sideantal: 378
Del af serie: Carl Mørck og afd. Q #1

Min rating af bogen:

Om bogen:

Jussiadlerolsen.dk skriver: En smuk vinterdag forsvinder den unge fremadstormende folketingspolitiker Merete Lynggaard sporløst. Medierne kaster sig grådigt over historien, og overskrifterne gætter på alt fra selvmord, mord, en tragisk ulykke og kidnapning til frivillig forsvinden. Politiet sætter straks en storstilet eftersøgning i gang – men uden resultat. Merete Lynggaard er som sunket i jorden. Først da den utraditionelle og hårdt prøvede vicekriminalkommissær Carl Mørck sættes i spidsen for Afdeling Q, sker der et afgørende skred i efterforskningen. Og snart er Carl Mørck og hans assistent Hafez el-Assad på sporet af en hensynsløs forbryder, som har lagt en hel afsindig plan.

Første del i serien om Afd. Q, lægger råt ud med en forhåbentlig helt utænkelig forbrydelse, som man følger på begge sider af tremmerne. Merete Lynggaard bliver af, for hende, ukendte årsager kidnappet og sat i bur. Carl Mørck er efter en mislykkedes efterforskning af et mord blevet tilovers på stationen, da vennerne i hans team enten er blevet dræbt eller er total lammede. For at gøre alle tilfredse sættes Carl til at styrre Afd. Q, som er en selvstændig enhed, der efterforsker sager som andre ikke har kunne opklarer! Selvom ingen tror at der vil komme nogle succes ud af dette, bliver Carl og Assad faktisk et godt samarbejdende team. I denne, den første del af serien, får vi en masse af vide om Carl´s private liv, og dem der bor i hans hus. Nogle har kritiseret denne del af bogen, men jeg synes det er vigtigt i en serie, at man har sympati for de personer man følger gennem bøgerne, så baggrundsviden kan der sjældent bliver  for meget af, hvilket der på ingen måde er i denne bog.
Evnen til at skabe de tanker der farer igennem hovedet på en mens man læser bogen, de billeder som man slet ikke tør at tænke på, den fantasi der lægger bag tilblivelsen af denne roman, er ikke mindre end et mestervæk! – jeg er meget imponeret over Jussi Adler-Olsens evne som forfatter til at gøre universet, handlingen og persongalleriet så spændende, at det er svært at lægge bogen fra sig når man først er kommet igang! Jeg er nu næsten alle hans udgivelser igennem, og (med untagelse af Alfabethuset) så holder han sig inden for grænsen hvor det er til at holde ud at læse om menneskers evne til at gøre grusomme ting, og handle uden for almindelige normer. Så alt i alt, er man til krimi, og især dansk krimi, så er Jussi Adler-Olsen efter min mening klart i toppen!
Jeg må indrømme, at jeg ikke altid kan holde spændingen ud når jeg læser, og vælger derfor helt bevidst at læse sidste side af bogen inden jeg starter, og gjorde det også i denne bog. Det er for mig på ingen måde at snyde og det gør kun oplevelsen endnu mere spændende for mig. Jeg kommer med et indlæg om dette en af de nærmeste dage, da sikkert ikke alle er enige med mig i dette!