Kategoriarkiv: Grill – opskrifter

Atomic Buffalo Turds – den lette udgave

Atomic Buffalo Turds er oprindeligt en ret fra Mexico/Amerika. Jelapenos fyldt med flødeost, coctailpølse og en stykke bacon bundet rundt om. Denne ret er yderst delikat, er altid faldet i god smag hos alle vi har serveret den for, men jeg tænkte at den måtte kunne laves i en mere fedfattig version, og her er et bud, som faktisk lever ganske godt op til den originale udgave :-)

Til 8 stk. har jeg brugt (til ca. 2 personer)

4 stk parmaskinke
2 chillier (de var store, ellers 4 små)
BUKO pikant light
coktailpølser af kylling

* Halver chilli/jelapenos og fjern indmaden (ønsker i dem meget stærke, så bevar lidt af kernerne)

* Halver skinken på langs, så de har ca. samme størrelse som alm. bacon

* Fyld chillierne med flødeost, og læg en coctailpølse på toppen

* Pak pølse, chilli og ost ind i et stykke skinke, så den dækker så meget som muligt. (hvis den “gaber” for meget kan osten når den smelter flyde ud af rullen)

* Bages ved 200 grader ca 20 minutter, gerne grill de sidste 5 minutter. Hvis  vejret eller lysten er til det, kan det varmt anbefales at lave dem på grillen, da de klart bliver bedst her.

Man kan evt udskifte coctailpølser med rejer eller lign, for at komme endnu længere ned i fedtindholdet.

Serveres varme, velbekomme

Skriv en kommentar

Gemt i Forretter, Grill - opskrifter, Opskrifter