Ondt Blod
Forfatter: Arne Dahl
Udgivelsesår: 2011 (1998)
Forlag: Modstrøm
Original titel: Ont Blod
Sideantal: 343
Del af Serie: A-Gruppen # 2
Genre: Krimi
Min rating af bogen:
Om bogen:
En svensk litteraturkritiker med tilknytning til USA tortureres ihjel på den mest sataniske måde i et kosteskab i Newark-lufthavnen uden for New York, og morderen booker sig ind på den ledige plads i SAS-flyet SK 904 mod Stockholm. FBI underretter svensk politi, men det eneste, de får at vide, er at der er en brutal seriemorder på vej i flyet mod Stockholm – de ved bare ikke, hvem af passagererne det er.
Specialenheden A-gruppen begiver sig til lufthavnen. Og det er på høje tid. Sverige er på vej til at importere sin første ægte, amerikanske seriemorder. Det er optakten til et gruopvækkende hændelsesforløb, der trækker Paul Hjelm og A-gruppen længere og længere ind mod mørkets hjerte og dybt ned i sjælens allermørkeste krinkelkroge.
I anden del af Arne Dahls serie om A-gruppen, gælder det om at holde tungen lige i munden for at følge med i den kringlede og komplicerede opklaring af sagen om Kentucky-morderen. Det er facinerende så mange tråde der kan spindes, og hvordan det hele tiden kommer bag på én hvordan det kan hænge sammen. De mange facetter som Arne Dahl i sin fortælling stiller op, er slet ikke til at selv at finde rede i, men alligevel sidder man ikke tilbage med en følelse af at mangle svar, som jeg ellers har oplevet med andre krimiforfattere.
Så endnu engang en fryd at læse en krimi af Arne Dahl, som skriver utrolig fængende. Jeg er på nogle punkter meget sart med hvordan en forfatter skriver, jeg kan fx ikke holde ud at høre detaljeret om grufulde torturmetoder, men Arne Dahl formår at holde sig på den udholdelige grænse, uden at man er et sekundt i tvivl om, hvad det er der foregår.
Kan ikke vente med at komme i gang med flere opklaringssager sammen med A-gruppen!



